Patella luksation

Patella luksation

Hvad er patella luksation hos hunde?

Patella luksation eller løs knæskal er betegnelsen for en lidelse, hvor knæskallen kan gå ud af led (luksere). Knæleddet dannes af lårbensknoglen, skinnebensknoglen og knæskallen (patella). Knæskallen ligger på forsiden af lårbenet i en fure, hvor den kan bevæge sig op og ned, når benet strækkes og bøjes. Knæskallens rolle er at øge kraften i strækket, når de store lårmuskler på forsiden af låret strækker knæet.

Lidelsen opdeles i to former:

  • Knæskallen lukserer indad: Medial patella luksation (MPL)
  • Knæskallen lukserer udad: Lateral patella luksation (LPL)

Den førstenævnte form er den langt hyppigste, men begge dele kan ses ved både store og små hunde samt katte – lidelsen ses dog primært ved mindre hunde.

Patella luksation betragtes i de fleste tilfælde som multifaktoriel, hvilket vil sige, at der er flere årsager til, at det opstår. Hvis man skal forstå præcist, hvad der sker ved patella luksation, skal man se på det, der kaldes knæets ekstensor (strække)-mekanisme. Denne er et sammenspil mellem de store lårmuskler (quadriceps), knæskalsligamentet, knæskallen og toppen af skinnebenet. Når knæet strækkes, aktiveres de store lårmuskler, der trækker i knæskalsligamentet, som løber fra knæskallen og til toppen af skinnebenet, hvor det hæfter. Trækket fører skinnebenet fremad og strækker knæet.

Kraften/strækket skal foregå i en lige linje således, at knæskallen kører lige op og ned. Hvis der er afvigelser i denne lige linje, kan knæskallen trækkes ud af knæskalsfuren og luksere.

Hvad er symptomerne på patella luksation?

  • Halthed på et bagben
  • Hinken – benet trækkes op, og der springes et eller flere skridt over
  • Benet holdes oppe og roteres udad
  • Nedsat lyst til at lege eller gå ture
  • Nedsat lyst til at hoppe op
  • Generelle ændringer i bevægelsesadfærden

Symptomerne kan opdeles i:

  • Funktionel forstyrrelse: Benets bevægelse forstyrres af, at knæskallen går ud af led, men der er ikke tegn på smerter.
  • Smerter:Akutte smerter: Når knæskallen lukserer giver det smerter for hunden. Der kan være smerter hver gang, at knæskallen lukserer eller kun ved enkelte episoder. Kroniske smerter: Når knæskallen lukserer, kan der opstå skader på ledfladen, hvilket kan give slidgigt og deraf smerter.

Symptomerne kan være til stede allerede hos helt unge hvalpe, men opdages almindeligvis først, når hunden er blevet ældre (1 år og frem). Kroniske smerter som følge af slidgigt ses normalt først ved lidt ældre hunde.

Hvordan diagnosticeres patella luksation?

Patella luksation diagnosticeres ved en ortopædisk undersøgelse, hvor dyrlægen undersøger, hvordan knæskallen kan bevæge sig. Her vil dyrlægen desuden grad-inddele tilstanden:

  • Grad 1: Knæskallen er normalt beliggende i knæskalsfuren. Når der trykkes på siden af knæskallen, kan denne skubbes ud af led, men hopper selv på plads, når trykket fjernes.
  • Grad 2: Knæskallen er normalt beliggende i knæskalsfuren. Når der trykkes på siden af knæskallen, kan denne skubbes ud af led og hopper først på plads, når benet strækkes/bøjes eller der trykkes let på den modsatte side af knæskallen.
  • Grad 3: Knæskallen ligger udenfor knæskalsfuren. Når der skubbes på knæskallen, kan denne skubbes tilbage ind i knæskalsfuren, men hopper selv (eller med lidt hjælp) ud igen.
  • Grad 4: Knæskallen ligger permanent udenfor knæskalsfuren og kan ikke skubbes tilbage til normal placering.
LESEN  Top 25 ungiftige Zimmerpflanzen für Katzen, Hunde und Kinder

Både den mediale og laterale form kan inddeles efter ovenstående.

Selve grad-inddelingen er en måde at beskrive tilstanden på og ikke nødvendigvis et udtryk for, hvor slem tilstanden er. En grad 1 kan derfor godt gøre mere ondt end en grad 3 og omvendt.

RøntgenbillederRøntgenbilleder bruges ikke til at stille selve diagnosen, da lidelsen er dynamisk (afhænger af knæskallens bevægelse). I nogle tilfælde vil dyrlægen tage røntgenbilleder for at undersøge, om der er andre lidelser til stede eller tegn på dette. Røntgenbilleder bruges også af dyrlægen, i tilfælde af en operation, til at analysere benenes forløb/akser, i forhold til hvilke faktorer der skal korrigeres ved en operation.

Hvordan behandles patella luksation?

Hvis patella luksationen er smertevoldende eller hæmmer bevægelse for hunden, anbefales det at lave en operation. Denne kan laves på det ene ben eller begge ben samtidigt. Hvis muligt anbefales det at vente, indtil hunden er udvokset (minimum 10 måneder), men hvis der er tale om svære tilstande, kan der opereres tidligere.

Ved en operation er formålet at få knæskallen til at blive i knæskalsfuren, når benet bevæges. Dette kan gøres på flere måder og involverer ofte flere ting – man kan opdele disse i, om de er bløddelsrelaterede eller knoglerelaterede:

Korrektion af bløddele (muskler og sener):

  • Løsning af den store lårmuskel (quadriceps): musklen løsnes og flyttes således at trækket i knæskallen korrigeres
  • Opstramning af sener/væv: på siden af knæet opstrammes sener/væv, således at trækket i knæskallen korrigeres til den ønskede side

Korrektion af knogle:

  • Flytning af knæskalsligamentets tilhæftning: ved at flytte den del af skinnebenet, hvor knæskalsligamentet hæfter, kan trækket i knæskallen ændres
  • Uddybning af knæskalsfuren: hvis knæskalsfuren er for flad, kan denne uddybes og derved modvirke at, knæskallen kan luksere

De ovenstående elementer kan udføres enkeltvis, men ofte vil dyrlægen lave en kombination af disse. Hvad der vælges afhænger af graden af patella luksation, hunden alder og dyrlægens præferencer.

Efter en operation er det vigtigt at holde hunden i ro i 4-6 uger. Efterfølgende kan der genoptrænes til normal funktion over yderligere 4-6 uger.

Hvordan opstår patella luksation?

Man betragter patella luksation som en medfødt lidelse, da de faktorer, der disponerer for lidelsen, er til stede fra fødslen, eller opstår i opvæksten. De betydende faktorer omhandler primært benets konformitet (udformning) og kan blandt andet være:

  • Rotation af skinnebenet
  • Forkert vinkling af knæet
  • Forkert placering af den store lårmuskel (quadriceps)
  • Flad knæskalsfure (den fure hvor knæskallen ligger i)

Det er oftest en kombination af flere af de ovenstående faktorer, der giver et skævt træk i knæskallen og gør, at denne kan luksere.

LESEN  Hundespielzeug für glückliche Hunde – Die Geheimnisse für Spiel und Spaß im Alltag

I sjældne tilfælde kan patella luksation opstå traumatisk (ikke medfødt) altså ved et uheld eller en kraftig forkert bevægelse i knæet. Disse er dog meget sjældne, og der ligger som regel andre forhold til grund for, at knæskallen kan luksere.

Hvem får patella luksation?

Patella luksation kan ses hos alle størrelser/racer af hunde – dog ses det hyppigst hos de mindre hunderacer. Eksempler på disse kan være chihuahua, miniature puddel og pomeranier.

Af større hunderacer, hvor lidelsen også ses, kan nævnes Labrador Retriever, Newfoundlænder og Bulldogs.

LESEN  Der wahre Effekt einer Hunde-Kastration: Was Sie wirklich wissen sollten